| |
Dato |
Begivenhed(er) |
| 1 | 1848 | - 24 mar. 1848—25 jul. 1850: Treårskrigen (den 1. Slesvigske Krig)
Treårskrigen brød ud den 24. marts 1848, da slesvig-holstenske oprørere dannede en provisorisk regering i Kiel og gjorde oprør mod den danske helstat. Baggrunden var nationale og politiske spændinger: de tysksindede slesvig-holstenere ønskede løsrivelse og optagelse i Det Tyske Forbund, mens danske nationalliberale krævede Ejderpolitikken, hvor Slesvig skulle indlemmes i kongeriget Danmark. Krigen blev hurtigt international, da Preussen og andre tyske stater blandede sig, og stormagterne måtte mægle. Blandt de vigtigste slag var Slaget ved Bov (1848), hvor danskerne vandt, og Udfaldet fra Fredericia (1849), hvor den danske hær brød belejringen og sikrede en afgørende sejr. Krigen sluttede i 1850 med status quo: Slesvig og Holsten forblev i den danske helstat, men de nationale spændinger var langt fra løst. Samlet kostede krigen tusinder af døde og sårede, og den blev en af de første egentlige nationalitetskrige i Europa, hvor spørgsmål om sprog, kultur og tilhørsforhold stod centralt.
|
| 2 | 1864 | - 1 feb. 1864—30 okt. 1864: Krigen i 1864 (2. Slesvigske Krig)
Krigen begyndte den 1. februar 1864, da preussiske og østrigske tropper rykkede ind i Slesvig efter Danmarks vedtagelse af Novemberforfatningen, der skulle knytte Slesvig tættere til kongeriget. Danmark stod alene mod de to stormagter og forsøgte at forsvare sig bag Dannevirke, men måtte hurtigt trække sig tilbage til Dybbøl. Her fandt det mest berømte slag sted den 18. april 1864, hvor preussiske styrker stormede skanserne og påførte Danmark et afgørende nederlag. Efter yderligere kampe på Als og i Jylland blev der indgået fred i Wien den 30. oktober 1864, hvor Danmark måtte afstå Slesvig, Holsten og Lauenborg til Preussen og Østrig.
Krigen kostede tusinder af danske og tyske soldater livet og markerede et dramatisk vendepunkt i Danmarks historie. Nederlaget reducerede Danmark til en småstat og satte punktum for Ejderpolitikken. Samtidig blev krigen et vigtigt skridt i den tyske samlingsproces, hvor Preussen styrkede sin position i forhold til Østrig.
|
| 3 | 1914 | - 1 aug. 1914—11 nov. 1918: 1. Verdenskrig
1. Verdenskrig begyndte den 1. august 1914, da Tyskland erklærede Rusland krig efter en kæde af eskalerende konflikter udløst af attentatet på Franz Ferdinand, og sluttede den 11. november 1918 med våbenhvilen, der markerede afslutningen på fire års blodig skyttegravskrig og globale kampe. Krigen kostede millioner af liv, førte til sammenbruddet af fire store imperier – det tyske, østrig-ungarske, osmanniske og russiske – og banede vejen for nye stater i Europa. Versailles-traktaten i 1919 fastlagde fredsbetingelserne, men dens hårde vilkår blev senere en medvirkende årsag til Anden Verdenskrig.
|
| 4 | 1940 | - 9 apr. 1940—5 maj 1945: 2. Verdenskrig
2. Verdenskrig var en global konflikt, der involverede næsten alle verdens stormagter og blev den mest dødelige krig i menneskehedens historie. Krigen startede, da Nazi-Tyskland under Adolf Hitler angreb Polen, hvilket fik Storbritannien og Frankrig til at erklære krig. I de følgende år erobrede Tyskland store dele af Europa, mens Japan udvidede sin kontrol i Asien. Krigen eskalerede yderligere i 1941 med Tysklands angreb på Sovjetunionen og Japans angreb på Pearl Harbor, som bragte USA ind i konflikten. De allierede vendte krigens gang med sejre som slaget ved Stalingrad i 1943 og invasionen af Normandiet den 6. juni 1944. Krigen i Europa sluttede med Hitlers selvmord og Tysklands betingelsesløse kapitulation i maj 1945, mens krigen i Stillehavet først ophørte efter at USA havde kastet atombomber over Hiroshima og Nagasaki, hvilket tvang Japan til at overgive sig i september samme år. Samlet kostede krigen mellem 50 og 85 millioner mennesker livet, herunder millioner af civile, og den omfattede Holocaust, systematiske massakrer og ødelæggelser i hidtil uset skala. Krigens afslutning førte til en ny verdensorden, hvor USA og Sovjetunionen trådte frem som supermagter og lagde grunden til Den Kolde Krig
|
1638 - 1712 (74 år)