| Notater |
- Der synes ikke at være nogen tvivl om, at dette bomærke hører til ?Dragørgaard±, selvom det i Sh. bruges af flere personer, som ikke har noget med denne gård at gøre.
Om ?Dragørgaard±s historie (og også om ?Kongevejsgaarden±s) har vi fra Corn. A. Petersens hånd en meget udførlig beretning, hvori C. A. P. fører disse gårde helt tilbage til 1500-tallet, og jeg finder ingen grund til at betvivle dette, men her må vi, af pladshensyn, nøjes med hovedpunkterne, ligesom jeg kun vil gå så langt tilbage, som man gennem de opbevarede dokumenter kan følge gårdene, (hvilket for øvrigt også gælder alle de andre bomærker).
Ifølge skøde dateret Dragør 20/8 1695 overdrager Jan Jansen Draker sin halve gård til sønnen, Tønnis Jansen Draker, for 170 sletdaler.
Jan Jansen Draker var født den 1/12 1613 og gift med Trine Cornelses, som døde 6/10 1660, derefter igen gift med Martjen Hendrichs den 28/12 1662, han var foged i Dragør 1664.
Han overdrager altså i 1695 den halve gård til Tønnes Jansen Draker, som vi må kalde ?den første±, der kommer nemlig en til!
Tønnes Jansen Draker I var født den 22/6 1672 og gift 2/2 1696 med Anna Pieter Claesen Brouwer, han kaldes også ?Tønnes i Gaarden± og den 3/3 1698 overtager han den anden halve gård for 70 sletdaler. Han var foged i Dragør 1716-37. Det var ham der i 1734 blev idømt 10 rigsdaler i bøde for at have holdt for stort bryllup for sin søn, Cornelis.
Tønnes Jansen Draker I døde den 15/7 1737, og den 17/2 1738 skøder hans enke gården til den næstældste søn (den ældste var død), Jan Tønnesen Draker I, for 1000 rigsdaler.
Jan Tønnesen Draker I var født den 11/9 1701, og han var gift 3 gange, først den 18/6 1724 med Leisbeth Dirch Buitenstadt, så den 31/3 1726 med Emme Jan Theijs, og sidst den 3/2 1738 med Marchen Willum Pietersen, der var 16 år yngre, og hun overlevede ham da også i 21 år. Ifølge skødet var der til gården to haver og en lille eng nord for samsengene, samt en part jord i Maglebylille, et hus på Saltholm, en lille båd, hummerruser, sildegarn og åleredskaber, så de har altså også drevet fiskeri.
Som en af de allerførste amagerbønder får Jan Tønnesen i Dragøe sin gård forsikret allerede den 23/2 1760:
Huset på den østre side består af 4 fag bindingsværk og klinte vægge, hvorpå er en kvist af to fag mur og bindingsværk, gavlene beklædt med brædder, taget tækket med strå, 1 etage.
En forstuegang på 1 fag hvorudi er trappen anlagt til kvisten. Derved en stue på 3 fag, væggene betrukken med malet woxdug, loftet malet, hvorudi står en vindovn på jernfødder med kobbertromle og rør, kakkelovnspladsen besat med hollandske sten.
Derved et køkken på 1 fag med åben skorsten. Udi kvisten en sal på 2 fag, væggene betrukken med, malet woxdug, fodpanel tillige med loftet malet, hvorudi er et fast vinkelskab og fast ?Alcobe±, ved samme nok et kammer, loftet ovenover udi ét.
Det hus øster og vester består af 18 fag bindingsværk, klinte vægge, tækket med stråtag. Der under to jordkældere på 4 fag afdelt med et bræddeskillerum, derover en stue på 4 fag, væggene panelet med egebrædder og indlagt ?Fenier Arbeit±, loftet panelet og malet, derved et kammer på 2 fag, hvide vægge, hvorudi er 2 faste sengesteder med døre for, derved en stue på 3 fag, væggene panelet tillige med loftet malet, hvorudi står en bilæggerovn på jernfødder, derudi et fast skab, derved et køkken på 3 fag med åben skorsten og flisegulv, derved et brændekammer på 3 fag med jordgulv, udi samme en bræddeafdeling. Derved en sal på 3 fag, loftet ovenover udi ét.
Nok et hus, i sønder og nord består af 13 fag bindingsværk og klinte vægge tækket med stråtag er indrettet til heste, bræddeloft over 7 fag, derved en la på 4 fag og indkørsel af en port på 2 fag.
Nok et ditto i do og do 8 fag bindingsværk, klinte vægge, tækket med stråtag, hvorudi er 3 kamre afdelte med brædder og jordgulv, derved en stue på 2 fag, hvide vægge, hvorudi står en bilæggerovn på træfødder, dels beklædt med brædder, derudi en fast ?alcobe± og bræddegulv, derved et brøckhus på 3 fag med åben skorsten og en indmuret kobberkedel på 1 tønde tillige og en muret bagerovn, gulvet brolagt, loftet ovenover er i tvende afdelinger.
Et stackhus 6 fag bindingsværk, 1 etage høj, tækket med stråtag, klinte vægge til gaden og åben til gården.
Nok et hus på 10 fag af bindingsværk, klinte vægge, tækket med stråtag, derudi en lo på 3 fag uden loft, et vognskur på 2 fag og en hestestald på 5 fag.
Et fuldkomment stort gårdsrum brolagt og udi samme en brønd med vippe.
Derved en mådelig haugeplads indhegnet med 13 fag plankeværk og 5 fag stakitværk. Den vurderedes til 2000 rigsdaler.
Jan Tønnesen Draker I dør den 30/6 1763, og ved skøde, der mærkeligt nok først er dateret 9/2 1764, overdrager han og hans hustru Marchen Willum Pietersen deres gård til sønnen, Tønnes Jansen Draker II, (der også kaldes Tønnes i Gaarden) for 1800 sletdaler.
Denne Tønnes Jansen Draker no. 2 var født den 29/9 1740 og gift 2 gange, først den 20/2 1764 med Marchen Pieter Zibrandts, men hun dør efter kun 4 års ægteskab, og han gifter sig så den 10/4 1769 med Trein Jan Jacobsen Huck, en datter fra nabogarden.
Af skødet ses det at der nu er en hel del mere Maglebylillejord. I 30 år drev Tønnes Jansen Draker II ?Dragørgaard±, så døde han den 8/2 1794 og hans enke fortsatte gårdens drift. Da hendes forældre på ?Kongevejsgaarden± i 1795 dør kort efter hinanden, bliver hun også ejer af denne gård, som hun overdrager til sin datter og svigersøn.
?Dragørgaard± overdrager Trein Jan Jacobs, uvist hvornår, til sin søn, Jan Tønnesen Draker II. På kortet fra 1806 ser vi, at der på det senere matr. 9, står: ?Tønnes fra Dragøe i Gaardens Enke± og at det er overstreget og rettet til Jan Tønnesen, ved skellet af denne jordlod stod indtil for ganske nyligt en skelsten med gårdens bomærke indhugget.
Skelsten fra "Dragørgård"
Ved Tønnes Jansen Draker II's død i 1794 og ved hans enkes død i 1824 holder pastor Schmitto ligtalen over dem, i 1794 på hollandsk og i 1824 på dansk, begge disse taler findes i afskrift i lokalarkivet.
I 1817 er hartkornet 9 tønder, 1 skæppe, 2 fjerdingkar, 2ư album, arealet er 248.360 kvadratalen, 2/3 af jorden er 1. kl., og 1/3 i 2. kl., der er 1/3 eng, Nyvangsparten er solgt til Jan Carlsen.
Jan Tønnesen Draker II var født den 1/1 1775 og gift den 18/3 1804 med Trein Willum Buur, de fik kun to piger, Marchen og Ane.
Marchen blev gift med smeden i Hollænderbyen, Jens Theisen Schmidt, og da han dør 4 år efter og hans broder Christian overtager smedien, så gifter hun sig med ham, og hendes søster Ane gifter sig med en tredie af smedens sønner, Jacob Theisen Schmidt, altså to søstre gift med tre brødre.
Bomærke indridset i statuette. "Dragørgård"
Jacob Theisen Schmidt var født den 3/5 1803 og blev den 27/5 1832 gift med Ane Jan Tønsen, det er lidt uklart hvornår han har overtaget gården, vi ser af nogle senere handeler, at han den 15/1 1835 har overtaget en ødegård i Hovedgaden (den senere ?Dobbeltgaard±), som i tidligere tid har hørt til ?Dragørgaard±, hvordan den er kommet det, kan ikke ses, men han bor i 1834 hos svigerfaderen i Dragør, og har antagelig først overtaget ?Dragørgaard± efter svigerfaderens død den 22/8 1845.
Ødegården i Hovedgaden, der også fik matr. 9, sælger han i flere omgange, idet han først sælger den østre længe til Jan Jansen Raagaard den 31/8 1845, derefter et stykke af den vestre længe fra søndre gavl til porten den 20/7 1846 til skomager Gert Theisen, for endeligt den 5/9 1850 at skøde resten af gården til Marchen Gert Theis, enke efter jordbruger Jan Theisen Schmidt, som var Jacobs broder.
Disse forskellige gårdstykker og de tilhørende jordlodder udskilles først i 1863 fra ?Dragørgaard± under matr. 9b, 9c og 9d.
Den 28/5 1869 skøder Jacob Theisen Schmidt matr. 9e, en overdrevslod med bygninger til hørkræmmer Jens Emil Jensen, 1 tønde, 6 skæpper, 2 fjerdingkar, 1 3/4 album for 11.000 rigsdaler. Denne lod, som er den senere ?Søndergaard±, sælger Jens Emil Jensen den 6/3 1873 til Jan Willumsen Buur med besætning for 16.500 rigsdaler, fra ham går Peter Petersen, og den er nu udlejet, som haveforeningen ?Søndergaard±.
Marchen Gert Theis skøder matr. 9b til sin søn jordbruger Theis Jansen Schmidt den 16/8 1860, han får ingen livsarvinger og testamenter den 21/10 1875 til sin broder Gert Jansen Schmidt.
Matr. 9c skøder skomager Gert Theisen den 22/10 1874 til sin svigersøn, Chrilles Dirchsen født den 6/9 1845 og gift i 1874 med Ane Gert Theis. Matr. 9d, skøder Jan Jansen Raagaard den 5/11 1874 til sin søn af samme navn.
Både matr. 9b, c og " kommer i Chrilles Dirchsens besiddelse og går fra ham til hans svigersøn, Hans Hansen, der var født den 14/6 1872 i Daastrup og gift i 1900 med Trein Dirchsen. Efter dem overtages gården af deres svigersøn, Christian Christiansen fra Maglebylille. Landbruget er nu nedlagt, gården solgt og længerne indrettet til forskellige værksteder, medens stuehuset udlejes til beboelse.
Men ?Dragørgaard± afhænder Jacob Theisen Schmidt den 8/6 1867 til dyrlæge Fritz Julius Madsen fra Lyngby, født 3/4 1838 og gift 23/4 1865 i Bregninge (Holbæk amt) med Marie Johanne Frederikke Andersen fra ?Kaltredgaard±. Jordtilliggendet anslås da til ca. 72 tønder land, der medfulgte sædvanligt inventar, 6 heste, 11 køer, 2 svin og. 20 høns, prisen var 27.000 rigsdaler. F. J. Madsen var løjtnant og veteran fra 1864, han var på mange områder en foregangsmand og interesserede sig meget for byens trivsel og deltog en del i dens offentlige liv, ved indvielsen af Dragør kirke i 1885 blev han tildelt Dannebrogsmændenes Hæderstegn.
F. J. Madsen trak sig i 1910 tilbage og hans søn Victor Madsen forpagtede gården, men da lufthavnen den 6/12 1921 eksproprierede Maglebylillelodderne, ialt 142.860 m2, udstykkede og bortsolgte han de nordlige enge og solgte hovedlodden ved Lunden, ca. 30 tønder land til Jacob Svendsen på gården i Lodsstræde. Gårdbruget blev nedlagt og bygningerne solgt. Stuehuset er nu udlejet til beboelse og på udlængernes plads er der nu beboelse og biograf, svinehus og møddingplads udlagdes til gadeareal.
|
1672 - 1737 (65 år)