| Notater |
- Jan Jansen
Som beskrevet længere oppe var der kun to slægter ved ankomsten fra Holland til Amager i 1521, hvis overhoved bar det i senere kilder nemt genkendelige navn Jan (Johan) Jansen - i sig selv regnet som en slags "essentielt" Amagerhollandsk navn. En slægt sad i Kastrup, en anden i Store Magleby. Al sandsynlighed peger på, at de hver især blev til slægterne Raagaard og Bakker/Backer/Bacher. Som pÃ¥peget samme sted lader det sig ikke definitivt afgøre hvilken Jan Jansen, der blev stamfader til hvad. Men det peger til gengæld pÃ¥, at begge slægter "var her" fra begyndelsen. Det samme var slægtsnavnet Bacher højst sandsynligt, selvom det ikke er direkte registreret: Der var næppe ret mange slægter, der ikke havde tilnavne med sig ved ankomsten, men kun de færreste blev noteret ned i Register van Amack: Listen var ikke tænkt som et koncist "folkeregister", men snarere en liste, Christian II's repræsentanter kunne bruge at krydse af pÃ¥ ved ankomsten.
For slægten Bachers vedkommende er det sandsynligvis muligt at spore ophavet helt tilbage til Holland. Sigbrit Willems, der var indvandringens primus motor, kom som bekendt oprindeligt fra Amsterdam, hvorfra det også synes sandsynligt, at skibene mod Amager blev sendt afsted. Og var det ikke blot - og sådan virker det reelt ikke - hendes intention at opdyrke strandengene på Amager, men også at introducere landets ledelses- og handelskultur i Danmark, virker det naturligt at importere kræfter (måske endda slægtninge?) fra selve den nederlandske hovedstad til Danmark. Argumentet for at rejse er klart: Politisk og handelsmæssig indflydelse via Sigbrit!
På samme tid finder man netop en fremspirende handelsslægt ved navn Backer/Bacher i Amsterdam. Sammenhængen i de ældste led, der synes at pege mod Leeuwarden, er uklar som følge af endda meget sporadiske kilder, men i hvert fald finder man - helt i begyndelsen - en Willem Backer Zyvert Claeszoons (1499 - 1536), der sejler på en handelsrute mellem Amsterdam og Kattegat. Måske endda Store Magleby/Dragør, som på denne tid vides at have haft en eksport til Holland af ål, som blev byttet til varer hjemmefra.
Willems far, Zijwert Claesz, var "Oudezijds huiszittenmeester te Amsterdam 1520 - 1529" - overhoved for bydelen Oudezijd.
Navnet "Backer/Bacher" peger i sig selv på et ophav i en større by: Det betyder "bager", og i middelalderen var dette et udpræget byerhverv. I de mindre byer bagte man selv. I de første generationer på Amager stod korndyrkning/brødbagning i øvrigt langt fra øverst på programmet, og det i sig selv tyder på, at tilnavnet rækker tilbage til Holland. Og i øvrigt peger på, hvordan den familieformue, som sikkert har været med til at give Bacher-slægten position i såvel Amsterdam som den tidlige hollænder-koloni på Amager, blev grundlagt.
Måske fik slægten også en markant knopskydning i "den nye verden". En bagersøn fra Amsterdam ved navn Jacobus Backer drog i hvert fald - sammen med faderen Nicolas Jansen de Backer - til Niew Amsterdam (New York) omkring 1650, hvor han blev gift med datteren til områdets guvernør, Pieter Stuyvesant, og 1664 var med til at underskrive et dokument, der anbefalede byens overgivelse til englænderne. Resten er, som man siger, historie - og siden da har en stor slægt ved navn Bakker / Backer / Bacher / Baker / Stuyvesant slået rod derovre i hans kølvand.
Teorien - der er min egen indtil videre - er åbenbart kontroversiel. I hvert fald er den blevet tilbagevist i en skrivelse fra byarkivet i Amsterdam v. Harmen Snel anno ultimo 2006. Men den kan omvendt heller ikke modbevises, og jeg ser med spænding frem til det tidspunkt, hvor det bliver muligt at be- eller afkræfte den gennem blodprøver....
|
1521 - 