| Notater |
- Der er enighed mellem C. N., J. H. S., og Sh. om at dette mærke er ?Løvegaarden±s. Gl. L. siger ganske vist: Gert Jacobsen, hvilket vil sige ?Nordgaard±, men dette kan jeg ikke finde nogen rimelighed i, idet både Gert Jacobsens enke og P. J. Petersen, begge ?Nordgaard±, bruger et andet mærke i Sh.
?Løvegaarden± kan vi føre temmelig langt tilbage, den første ejer som vi med sikkerhed kender, er skriver, senere schout, Crilles Tønsen Bacher. Han var født 15/11 1705 og bliver den 8/4 1725, knap 20 år gammel, gift med Neele Gerridsdatter, der var 33 år og enke efter Gerrit Corneliussen Bacher, som var død 4 måneder forinden, 49 år gammel.
Dette hurtige giftermål og den store aldersforskel siger næsten med sikkerhed, at Crilles Tønnesen har overtaget forgængerens gård, og når vi så finder ud af, at Crilles Tønnesen ikke var nogen ?Bacher±, men at det er forgængerens navn, han har taget, så kan vi godt fastslå, at gården har tilhørt Gerrit Corneliussen Bacher.
Gerrit Corneliussen Bacher har antagelig haft den fra ca. 1700, hvor han gifter sig med Maritje Willumsdatter, hun dør under pesten i 1711, og han gifter sig så igen i 1712 med Neele Gerrit Jansen, og det er altså hende, der som enke i 1725 gifter sig med Cornelius Teunissen (el. Crilles Tønsen).
Dette ægteskab varer i 35 år, så dør Neele Gerrits den 22/6 1760, 68 år gammel, og Cornelius Tønnesen (Bacher), der nu er 55 år og skriver ved Hollænderbyens ret, gifter sig den 30/3 1761 i Tårnby kirke med den kun 16-r Willumsen.
Hvis mine læsere vil betragte disse ægteskaber, vil de se et eklatant tilfælde af det, som jeg tidligere har hævdet:
Det primære var, at der var en mand og en kone på gården. Sådanne ting som aldersforskelle eller noget så uhåndgribeligt som kærlighed, det kom så afgjort i anden række.
Men de omtrent 40 års forskel var måske alligevel for meget? Den 31/8 1766 dør Cornelis Thønesen, der nu er blevet schout, knap 61 år gammel, og d. 23/2 1767 gifter Neel Pietersdatter, som nu er hele 21 år, sig med den 4 år ældre Isbrand Crillesen.
Ved Oeders tælling i 1771 finder vi så Eisbrand Cornelissen (=Isbrand Crillesen) som ejer af ?Løvegaarden±.
Men den aldrende schout og hans unge kone havde avlet en datter, Neele Cornelisdatter født 29/4 1763, hvorimod hans unge efterfølger ikke fik nogen børn, og den 5/3 1781 bliver Nele gift med sin halvfætter Crilles Gerdtsen Bacher, en søn af schouten Gert Corneliussen Bacher på ?Hollandsminde±.
Ved folketællingen i 1787 står Isbrand Corneliussen som ejer, mens Crilles Gertsen Bacher, der bor på gården, benævnes som husmand.
Men i 1801 er Crilles ejer af gården og Isbrand Cornelisen og Nele Pietersdatter er gået på aftægt. Grilles Gertsen Bacher og Nele Cornelis må dog have overtaget gården allerede før 1793, for det er Crilles, der dette år lader den taksere til brandforsikring.
Den så da således ud:
Hovedbygningen, som var den nordre længe, var 59 alen 16 tommer lang og 9ư alen dyb, der var 21 fag, som fra vest var indrettet til: 4 fag stue med grundmuret gavl og kælder under, 2 fag pigekammer med et afdelt spisekammer, 3 fag stue, 2 fag forstue med kvist over, der var brandmur på begge sider af disse 8 fag, dernæst 2 fag vaskehus, 3 fag stue med kælder under og 4 fag bryggerhus, klinede vægge og bindingsværk.
Den østre længe var 38 alen 14 tommer lang og 9 alen 22 tommer dyb, der var 14 fag, fra nord: 4 fag materialhus, 2 fag port, 5 fag lade og 3 fag stald til heste og køer, bindingsværk på egestolper, klinede vægge.
Den søndre længe var 58 alen, 8 tommer lang og 9 alen 22 tommer dyb, 19 fag fra øst: 3 fag stald, 2 fag port, 2 fag materialehus, 1 fag karlekammer, 1 fag foderhus, 4 fag stald til heste og køer, 4 fag lade og 2 fag port, der var ialt 12 halve døre, væggene var bindingsværk med egestolper og klinede, der var en lille tilbygning for de 3 fag, 8 alen 6 tommer lang og 8 alen 22 tommer dyb, som var indrettet til foderhus.
Den vestre længe var 25 alen lang og 10 alen 5 tommer dyb, 9 fag, de 8 fag var stokhus, vestsiden dels klinet, dets brædder, østsiden åben, 1 fag udgang til haven. Om haven var et plankeværk på 14 fag, 44 alen langt.
I gården var opsat et ?Vandsted± af egestolper og egeplanker med stolpe og vippe. Gården takseredes til 2500 rigsdaler, hvilket var en af de højeste takseringer på den tid i byen.
Crilles Gjertsen Bacher havde nu ikke haft nødig at forsikre, idet hans gård lykkelig undgik begge de store brande i 1809 og 1821, men det nåede han ikke selv at glæde sig over, idet han døde den 19/9 1807 46 år. Hans enke drev gården videre til sin død 17/1 1823.
Der var 5 børn i dette ægteskab, men de 4 ældste var allerede gift, og sad på gode gårde i byen, så det blev den yngste, den kun 22-årige Gert Corneliussen Bacher, som den 4/12 1823 overtager gården. Af tiendelisten fra 1817 ser vi, at den var på 8 tønder, 4 skæpper, 1 fjerdingkar, 1 3/4 album hartkorn, ialt 293.940 kvadratalen, deraf 5 tønder land i Nyvang, jorden var for 2/3 vedkommende i 1 kl. og 1/3 i 2 kl., ca. 1/3 var eng, og der var 2 gårdspladser på 17.900 kvadratalen.
Gerts bryllup har åbenbart været berammet før moderen døde, idet hans bryllup med Sass Crilles Tønnesdatter fandt sted den 24/1 1823, kun 1 uge efter moderens død.
Gert Corneliussen Bacher holder gården til 1850; han fik kun 2 børn, en dreng, Crilles, og en pige Trein.
Crilles forblev ugift hele sit liv, men blev boende på gården, medens Trein bliver gift med Jan Jansen den yngre, og den 31/1 1850 skøder Gert Corneliussen Bacher sin gård til svigersønnen for 3000 rigsdaler.
Det bliver dog en kort lykke for Jan Jansen, idet han dør 9/11 1853, Trein sidder enke i 2 år og den 27/3 1856 gifter hun sig med Jan Petersen, og vielsesattesten begæres lyst som adkomst for Jan Petersen.
Jan Petersen havde gården i mange år, han blev siden sognefoged i byen, og der foreligger fra hans hånd et brev til direktør Bernhard Olsen i København, hvori Jan Petersen har tegnet byens bomærker, desværre uden at vedføje noget ejernavn.
Omkring 1860 nedrev han den vestre længe og byggede det nuværende stuehus, der sikkert på den tid var blandt de fineste i byen.
Det er sikkert også ham, der anbragte de to udskårne løver over porten mod Hovedgaden, disse løver, som har givet gården navn, eksisterer desværre ikke mere.
Jan Petersen og Trein fik kun 2 piger, Marchen og Trein, og ved deres giftermål deles gården, idet der på jorden vest for Kinkelgade opføres gården ?Fadersminde± til Trein og hendes mand, medens Marchen og hendes mand, Isbrandt Jansen, en søn fra ?Mindegaarden±, beholder ?Løvegaarden±.
Efter kun få års ægteskab dør Marchen, og Isbrandt Jansen gifter sig da igen med Ane Marie Clemmensen.
Men efter at have været på samme slægts hænder i 200 år, går gården nu over til andre, idet den omkring 1902 sælges til Niels Peter Christensen, der var fra Kastrup og gift med Marchen Jacobsen fra Kastrup.
Fra Niels Christensen går gården videre til sønnen Lauritz Christensen gift med Neel Petersen, en datter fra ?Aldershvile±, og senere igen til deres svigersøn, Max Schmidt fra Viberup, gift med Elisabeth Christensen.
|
1675 - 1724 (49 år)
[1]