| Notater |
- Udvandrede til Quebec, Canada i 1878.
kbhv, København (Staden), Sankt Annæ Vester Kvarter, Adelgade, Huuset nr. 265, 1. Bagsal, 261 F14, FT-1840, C5130
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Johan Negithon 52 Gift Pasonist
Emilie Negithon 47 Gift hans Kone
Carl Negithon 17 Ugift hans Søn, i Smedelære
Peter Negithon 12 Ugift hans Søn
Thommas Negithon 9 Ugift hans Søn
--------------------------------------------------------------------------------
kbhv, København (Staden), Christianshavn Kvarter, Dronningensgade, 1.ste sal til venstre, 230 / 231, FT-1845, C2161
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Joh. Wilh. Negithon 57 Gift Kong. pens. København
Emilie Margrethe Negithon 52 Gift København
Peter Wozelius Negithon 16 - Deres børn København
Thomas Wilh. Negithon 14 - Deres børn København
--------------------------------------------------------------------------------
kbhv, København (Staden), Christianshavn Kvarter, Christianshavn kvarterII, , Dronningensgade 238, 2 den bagsal, 1714, FT-1850
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested
Tommas Wilhelm Negithon, 21 , Ugift, , Sigarmager, fjernpermiteret soldat,Do.
Ingeborg Christine Due, 26 , Ugift, , skræders?ning, Kristiansholm
Henrikke Negithon, 1 , Ugift, , Christine Dues datter, Kjöbenhavn
Wilhelmine Christine Do., 3 , Ugift, , deres pleiebarn, Do
--------------------------------------------------------------------------------
1 post(er) fundet
Navn: Negithon, Thomas Vilh. Stilling: Cigarmager
Alder: 47 Bestemmelsessted: Quebek, Can.
Kontrakt nr.: 172800 Forevisningsdato: 6/27/1878
Sidste oph.sogn: København Sidste oph. amt: København
Sidste oph.sted: Kjøbenh. Bestemmelses land: Canada
Bestemmelses by: Quebec Bestemmelses stat: Quebec
Skibsnavn: Indirekte
IDkode: I7879N1515
Den store bølge af udvandring fra Europa tog sin begyndelse efter Napoleonskrigenes afslutning i 1815. På de 100 år frem til 1. verdenskrig udvandrede mere end 50 mill. europæere.
Fra Danmark udvandrede i denne periode ca. 300.000 mennesker, heraf hovedparten til USA. Dette tal skal ses i relation til, at Danmarks befolkning i samme periode voksede fra knapt 1 mill. til 2,7 mill. Der var altså et betydeligt fødselsoverskud, og kun en mindre del heraf udvandrede.
Udvandringen fra Danmark tog for alvor fart efter 1864 og havde sit højdepunkt i 1880'erne. Den foregik med dampskibe dels direkte fra København, dels via Liverpool, Hamburg og Bremen. Fra 1880 var den nystiftede danske Thingvalla Linie alene om udvandrertrafik fra København; desuden anløb rederiets skibe Göteborg og Oslo. Ramt af flere forlis og udenlandsk konkurrence blev rederiet i 1898 købt af Det Forenede Damp-skibs-Selskab, DFDS, der førte trafikken videre under navnet Skandinavien-Amerika Linien.
Der var flere årsager til denne massive udvandring:
• Befolkningstilvæksten i 1800-tallet var betydelig på grund af færre krige, lavere børnedødelighed og fremgang for landbrugets korndyrkning.
• Dansk landbrug var indtil 1870-erne baseret på kornproduktion til eksport bl. a. til England, men på grund af stigende kornproduktion i Nordamerika og billigere transportmuligheder med indførelse af dampskibe, faldt kornpriserne dramatisk fra ca. 1875 og frem til århundredeskiftet.
• Befolkningstilvæksten skabte et landarbejder- og tyendeproletariat, som havde ringe udsigt til at få egen bedrift.
• Denne udvikling satte gang i en vandring fra land til by, men industrialiseringen kunne ikke følge med til at absorbere denne arbejdskraft, og resultatet blev arbejdsløshed i et hidtil ukendt omfang.
• Udnyttelsen af de enorme ressourcer i USA kunne absorbere en betydelig indvandring i takt med, at opdyrkningen af prærien flyttede vestpå, jernbanelinier skulle anlægges over store afstande, og den amerikanske storindustri blev etableret.
• En liberal økonomisk politik i USA gjorde det let at etablere sig, og arealer til opdyrkning blev foræret væk til dem, der ville gå i gang.
• Indførelse af dampskibe på emigrantruterne fra omkring 1850 gjorde rejsen hurtigere, billigere og sikrere for udvandrerne.
• I takt med etableringen af flere kommercielle emigrantruter øgedes konkurrencen, og der blev agiteret og annonceret kraftigt. Lokale agenter fandtes i de fleste byer. Således havde dagbladet "Vestjylland" og senere "Herning Folkeblad" fx i 1880'erne næsten dagligt store annoncer for Thingvalla Linien og andre emigrantruteselskaber. Skibsselskaberne havde lokale agenter, fx købmænd i Herning. Samtidig var der annoncer fra lokale folk, der havde været i USA, og som tilbød at vejlede om praktiske forhold. I annoncerne omtaltes høje lønninger for karle og piger, samt muligheden for gratis at erhverve et stykke jord i Nordamerika.
Udvandringen fra Danmark var forholdsvis mindre end fra Norge og Sverige. Det skyldes at dansk landbrug havde et stort behov for arbejdskraft, og at opdyrkningen af heden i Vestjylland muliggjorde en indre vandring fra de mest arbejdsløshedstruede egne, som fx Lolland-Falster.
Den største udvandring foregik fra Lolland-Falster, hvor mere end hver tiende indbygger udvandrede i anden halvdel af 1800-tallet. Også store grupper kom fra København, Sydfyn, Østjylland og Nordjylland, medens udvandringen fra Vestjylland var betydeligt mindre, svarende til ca. 1 per 30 indbyggere. De grupper, der især udvandrede var landarbejdere, samt ufaglærte og tyende fra byerne.
Jeg prøver venstre spalte:
365.
Ingeborg Christine
Negithon, født
Due, anholder om
gratis Bev(illing) til
fuldst(ændig) *Ophæv(else) af *ligner ikke "Op--" men sml. andre sager, fx opsl. 454.
af Ægteskabet med
sin ved Bev(illing) af 8/6
1865 frasepar(erede) Mand,
Cigarmager Thomas
Vilhelm Negithon.
Hermed Vandels-
attest, Uformuenheds-
attest og Separationsbevil-
lingen i Gjenpart.
Pastor F Nielsen
har foretaget geistlig
Mægling med Konen.
Lp.? 106/1865.
Han skal hensidde i
Horsens Tugthuus.
Hun: Store Kongens-
gade 69 i Bagstuen?
hos Skræddersvend Bjørch.
Så prøver jeg med højre spalte (og næste side):
Hun kaldes > 9/1
Sagen foretages,
og afgav hun Erklæring > 17.
Sendes Inspektøren ved Horsens
Tugthus til Mæglinger med
Manden >20/1.
Exp. (ekspederet?) >23/1
Inspectøren
fremsender 31/1 Attest
og Udskrift ang(aaende) de med
Manden foretagne Mæg-
linger . --
Hermed Bilagene > 2/2
Kriminalrettens Justitskontor hø-
res, om Manden er dømt ved be-
meldte Ret, og anmodes i be-
kræftende Fald om en Udskrift af
Dommen > 13/2
Exp. >20.
Der indleveredes
At(test) fra Fængselspræst Andresen
ved Tugthuset og Manden om, at
denne var villig til Skilsmisse. > 23/2.
Justitscontoiret frem-
sender 23/2 Domsudskrift > 24.
Konen kaldes > 6/3
Sagen foretoges, og afgav
hun Erklæring. > 14.
Med Henvisning til Fængselspræst Andresens sid-
ste Skr(ivelse) af 13 f(orrige) M(aaned) og Konens Møde d 14 d(enne) M(aaned)
sendes Sagen paany til Mandens Erklæring > 21/3
Exp. >22.
[fortsætter på næste side (opslag. 465) her står datoerne til venstre, men jeg skriver dem til højre]
Inspectionen fremsendt(e?)
27/3 Udskrift hermed Bil(ag) > (18)77 31/3
Hun kaldes > 4/4
Sagen foretoges, og afgav
hun Erklæring > 18/4
Indstilles til Skilsmisse > 8/5
exp > 11/5
Justitsmin(isteriet) fremsender
23/5 den ansøgte Bev(illing),
gr.(?) udE.(?) hermed Gjeip.? (eller Gjenp(art?))
af Separationsbevillingen og
Domsudskriften. > 24/5
Gjenpart tages.
sket > 25.
Gjenparten sendes Inspecteu-
ren. -
Exp. > 26.
Originaler og Sepa-
rationsbev(illing) leveredes
Konen > 28.
|
1831 - 1886 (55 år)
[2]