| Notater |
- Sønnen Erich, den yngste af de otte søskende, var endnu ikke kommet til verden, da faderen døde i 1703. Som nævnt fortæller kilderne intet om, hvad der blev af præsteenken og de otte børn, hvoraf den ældste da kun var 13 år. Det er nok højst sandsynligt at enken Anne Christensdatter bliver boende på Tunø, hvor hun jo var født. En mulighed er, at hun som præsteenke blev boende i præstegården og fik ophold hos øens nye 28-årige præst Jørgen Gantzel. En anden mulighed er at hun giftede sig igen eller opholdt sig hos et af sine børn, der evt. kunne være blevet boende på øen. Ingen af dem kan dog findes i den ældste kirkebog, der tager sin begyndelse i 1764, men de kan naturligvis være døde inden. Erich kommer muligvis i pleje hos familie i København, for i 1724 bliver han student fra Frederiksborg Skole og i 1736 tog han teologisk eksamen med karakteren non. En kilde siger, at han derefter bliver degn på Tunø, hvorefter han i 1745 kaldes som præst på øen. Den 10. juli 1748 bliver han i Vor Frelsers kirke på Christianshavn gift med Ellen Marie Balch, f. 1721 og død på Tunø d. 17. dec. 1783. Med sig har de Johanne Elisabeth Margaretha Musach som husjomfru. Hun var fra Husum og af jødisk afstamning. Hendes far var skriver og blev forflyttet til København. Hun bliver på Tunø gift med degnen Michel Sørensen. Den 4. aug. 1758 erhverver Langballe magistergraden og bliver Magister Philosphiæ. Han har nok haft af masser af tid på Tunø til at forske og skrive på den afhandling, der kvalificerer ham til magistergraden, og i 1758 er han så sikkert rejst til København for at forsvare den. I ægteskabet er der døtrene Anna Catharina (f. 1749 - d. 1775) og Birgitte Christine (f. 1750) samt sønnen Erich Langballe (f. 1757). I 1765 brænder præstegården desværre med indbo og besætning. Hele præstens arkiv går op i flammer, desværre også kirkebøgerne, så vores viden om personerne før denne katastrofe må hentes andre steder i rets- og skiftesager m.m.
Enken har den 6. april 1770 fået kongelig tilladelse til at sidde i uskiftet bo, hvilket her vel må betyde, at hun med fuld ret residerer i præstegården. I 1776, seks år efter mandens død og året efter datterens, flytter hun så ind i den nybyggede enkebolig.
|