Notater
Match 5,651 til 5,700 fra 6,202
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 5651 | Søgade 4-6/Strandstræde 41, Dragør, København, Danmark | Wass, Dirk Olsen (I120192015079)
|
| 5652 | Søgade 4-6/Strandstræde 41, Dragør, København, Danmark | Wass, Jan Olsen (I120192015323)
|
| 5653 | Søgade 4-6/Strandstræde 41, Dragør, København, Danmark | Ulspils, Marchen Dirk Jansen (I120192016932)
|
| 5654 | Søgade 6/Strandstræde 41, Dragør, København, Danmark | Wass, Hans Olsen (I120192012271)
|
| 5655 | Søllested, Odense, Denmark | Plesner, Henning Christopher (I120192011351)
|
| 5656 | Søn af fabriksarbejderske Louise Vilhelmine Charlotte Christiansen | Christiansen, Bernhard Egon Willy (I120192011874)
|
| 5657 | Søn af telefonarbejder Hans Peter Arnold Petersen og hustru Vilhelmine Jensen. Statsanstalten for Livsforsikring havde oprindelse i to anstalter oprettet i 1842. Den ene, Livrente- og Forsørgelsesanstalten af 1842, oprettedes som en statsanstalt. Den anden, Livsforsikringsanstalten i København, stiftedes som en privat institution med en 5-årig statsgaranti. Denne blev fra 1.1.1848 gjort stedsevarende. De to anstalter havde herefter en fælles direktion og bestyrelse udnævnt af kongen. Ved lov af 18.6.1870 ophævedes anstalterne. I stedet oprettede staten Livsforsikrings- og Forsørgelsesanstalten af 1871 , der overtog de tidligere anstalters formue, rettigheder og forpligtelser. I 1893 ændrede anstalten navn til Statsanstalten for Livsforsikring. Statsanstaltens virksomhed adskilte sig principielt ikke fra private selskabers, dog var den ikke underlagt Forsikringstilsynet; tilsynet udøvedes af Finansmin., og Statsanstalten var i modsætning til private forsikringsselskaber omfattet af almindelige forvaltningsretlige bestemmelser (lov om offentlighed i forvaltningen, om ombudsmanden, om offentlige registre mv.). Statsanstalten afholdt sine egne driftudgifter, og dens formue måtte ikke sammenblandes med statsformuen. Dens overskud tilfaldt ikke statskassen, men forsikringstagerne i form af bonus. Indtil 1919 havde Statsanstalten den særlige opgave at tegne pligtige enkeforsikringer for personer, der udnævntes i faste stillinger under staten. Indtil 1872 var Statsanstalten den eneste egentlige livsforsikringsvirksomhed i landet. Statsanstalten sorterede under Finansmin., idet dog visse beføjelser, herunder det forsikringstekniske tilsyn, ved lov 622 af 21.12.1983 om Statsanstalten for Livsforsikring henlagdes til Industrimin. (Forsikringstilsynet, fra 1988 Finanstilsynet). Ved 1983-loven, der tilsigtede at ligestille Statsanstalten med private livsforsikringsselskaber, inddroges Statsanstalten under lov om forsikringsvirksomhed. Iht. lov 251 af 25.4.1990 om privatisering af Statsanstalten for Livsforsikring omdannede finansministeren 1.6.1990 Statsanstalten til et livsforsikringsaktieselskab, som indtil 1995 kunne lade ordet "Statsanstalten" indgå i sit navn. Aktierne indgik i Statsanstalten Holding A/S, hvis aktiemajoritet staten solgte til forsikringsselskabet Baltica i sept. 1990. Arkivet: Ved omdannelsen i 1871 videreførte den nye anstalt de korrespondancesager, der var anlagt under de ældre anstalter. Der er således arkivkontinuitet fra 1842. Der findes et navnekartotek over samtlige klienter siden grundlæggelsen i 1842. Kartoteket er nu overført til mikrofilm. Det indeholder oplysning om klientens navn, fødselsdag, stilling og bopæl samt henvisning til forsikringsnummer (klientnummer). Statsanstaltens arkiv består helt overvejende af klientsager. Hertil kommer mindre saggrupper, bl.a. de såkaldt "sorte" sager (sekretariatssager, ikke afleveret 1990). Navnet skyldes omslagets farve. Før 1936 dannedes klientsagerne på basis af årgangsjournaler med rentekammersystem. Journalerne kaldes "flyttejournaler", hvilket hentyder til kædenummereringen (flytte = fremvise). Hvert forsikringsforhold fik et kontoblad i en protokolrække, kaldet designationer, på hvilket dets forløb noteredes. Fra 1936 gik man over til fast nummer for hver klient i en accessorisk række. Herefter bortfaldt journalisering. Dog er der i hver sag et journalkort. Når sager tages frem til ekspedition, anbringes journalkortene i et kartotek over cirkulerende sager. Statsanstaltens arkiv er afleveret indtil udgangen af 1892, da den fik navneforandring. Noget kontinuitetsbrud i arkivdannelsen skete dog ikke ved den lejlighed. Arkivet består af journaler, journalsager, designationer og begæringer (om forsikringstegning). Den sidste række er dannet ved udskillelse fra journalsagerne. En tilsvarende række udgør helbredsattester (ikke afleveret 1990). Ved skr. af 4.5.1983 har Rigsarkivet givet bemyndigelse til kassation af klientsager, flyttejournaler, designationsprotokoller samt begæringer og helbredsoplysninger 1893ff. bortset fra prøver. | Petersen, Willy Arnold Albert (I120192013682)
|
| 5658 | Søn af Værtshusholder Anders Johan Henriksen og hustru Johanne Marie Kristensen. København, København (Staden), Lille Torvegade (Ulige numre), Kjøbenhavn Christianshavn Kvarter, Lille Torvegade 27,Matr.111 Forhuus Stuen, 2, FT-1885, C9652 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Anders Johan Henriksen 32 Gift Huusfader Wærtshuusholder Flustrup,Sorø Johanne Marie Henriksen 33 Gift Huusmoder Nordrup,Ringsted Adolf Johan Frederik Ahrrusen 27 Ugift logerende | Henriksen, Niels Elith (I120192016523)
|
| 5659 | Søn: Per g/m Donna | Højmark, Kirsten Gunvor (I120192014045)
|
| 5660 | Sønder Lem Kirke | Jensen, Bertel Aurvig Forum (I120192012490)
|
| 5661 | Sønder Lem Kirke | Familie: Bertel Aurvig Forum Jensen / Mette Kristine Petersen (F1353)
|
| 5662 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I120192011818)
|
| 5663 | Sønderstræde 7, Dragør, København, Danmark | Wass, Agth Ole Hansen (I120192011815)
|
| 5664 | Sønderstræde 7, Dragør, København, Danmark | Jansens, Neel Bertel (I120192016821)
|
| 5665 | Sønnen Erich, den yngste af de otte søskende, var endnu ikke kommet til verden, da faderen døde i 1703. Som nævnt fortæller kilderne intet om, hvad der blev af præsteenken og de otte børn, hvoraf den ældste da kun var 13 år. Det er nok højst sandsynligt at enken Anne Christensdatter bliver boende på Tunø, hvor hun jo var født. En mulighed er, at hun som præsteenke blev boende i præstegården og fik ophold hos øens nye 28-årige præst Jørgen Gantzel. En anden mulighed er at hun giftede sig igen eller opholdt sig hos et af sine børn, der evt. kunne være blevet boende på øen. Ingen af dem kan dog findes i den ældste kirkebog, der tager sin begyndelse i 1764, men de kan naturligvis være døde inden. Erich kommer muligvis i pleje hos familie i København, for i 1724 bliver han student fra Frederiksborg Skole og i 1736 tog han teologisk eksamen med karakteren non. En kilde siger, at han derefter bliver degn på Tunø, hvorefter han i 1745 kaldes som præst på øen. Den 10. juli 1748 bliver han i Vor Frelsers kirke på Christianshavn gift med Ellen Marie Balch, f. 1721 og død på Tunø d. 17. dec. 1783. Med sig har de Johanne Elisabeth Margaretha Musach som husjomfru. Hun var fra Husum og af jødisk afstamning. Hendes far var skriver og blev forflyttet til København. Hun bliver på Tunø gift med degnen Michel Sørensen. Den 4. aug. 1758 erhverver Langballe magistergraden og bliver Magister Philosphiæ. Han har nok haft af masser af tid på Tunø til at forske og skrive på den afhandling, der kvalificerer ham til magistergraden, og i 1758 er han så sikkert rejst til København for at forsvare den. I ægteskabet er der døtrene Anna Catharina (f. 1749 - d. 1775) og Birgitte Christine (f. 1750) samt sønnen Erich Langballe (f. 1757). I 1765 brænder præstegården desværre med indbo og besætning. Hele præstens arkiv går op i flammer, desværre også kirkebøgerne, så vores viden om personerne før denne katastrofe må hentes andre steder i rets- og skiftesager m.m. Enken har den 6. april 1770 fået kongelig tilladelse til at sidde i uskiftet bo, hvilket her vel må betyde, at hun med fuld ret residerer i præstegården. I 1776, seks år efter mandens død og året efter datterens, flytter hun så ind i den nybyggede enkebolig. | Langballe, Erik Eriksen (I120192011861)
|
| 5666 | Søren Frandsen fik fæstebrev på gården den 18 august 1731, efter at hansstedfar, Søren Christensøn, havde afstået den til ham. Hvis det antages, at han har været 25 år gammel påovertagelsestidspunktet, er han altså født i året 1706 dvs 2 år efter athans far, Frands Joensen, fik fæstebrev. Han har tilsyneladende nydt en ungkarletilværelse i den første halve snesår af sit liv som gårdmand i "Lille Nørregaard", som den ganske vist ikkeblev kaldt på den tid. Han har eventuelt haft sin mor boende hos sig tilat sørge for hans forplejning. På et tidspunkt bliver han gift med Elle Nielsdatter, der er født ca. 1722og lad os antage, at hun har været 21 år gammel ved giftemålet, så harbrylluppet altså fundet sted i året 1743, hvilket passer godt nok med, atdet ældste af deres børn, datteren Kirsten Sørensdatter er født i det år. Sammen fik de 8 levedygtige børn: 4 sønner og 4 døtre. Den yngste afdisse, datteren Else, blev født i 1761. Søren Frandsen er derefter død engang inden 1778, hvor der blev påbegyndten ny kirkebog for Haurum sogn. Da der ikke findes nogenskifteretsbehandling af boet efter hans død, må enken Elle Nielsdatterhave fået bevilling til at hensidde i uskiftet bo og med børnenes hjælpholde sig sin mands fæstebrev efterrettelig. I 1789 er der nu kun 2 sønner og 2 døtre hjemme på gården. Den ældstedatter, Kirsten, er blevet gift med Niels Christensen (Rytter), som harfået den anden halvdel af Nørregården i fæste. Datteren Anne er ude attjene på andre gårde. Sønnen Christen er også gift og har fået en andenHaurum gård i fæste. han har på optællingstidspunktet 2 børn. SønnenFrands har fået en fæstegård under Søbygård Gods. Foruden Elle Nielsdatter og de 4 voksne børn opholder den 10-årige pige,Øllegaard Michelsdatter sig også på gården. hendes mor, BirtheSørensdatter har født hende uden for ægteskabet i året 1777. (Hvordan kannogen finde på at døbe en lille pige Øllegaard? Svaret skal nok findes iat der tidligere har været en kvinde i familien, der bar navnet, ellerogså har det været for at tækkes herskabet på Frijsenborg, idet der varansat en kok på slottet, hvis hustru hed Øllegaard Lihme. 2 år senere fåren datter i en anden Haurum-familie samme navn.) I 1789 døde Elle Nielsdatter og denne gang skulle der foretagesskifteretsbehandling af dødsboet, og den fandt sted på afdødes går den 16november 1787. Der blev ikke foretaget nogen registrering og vurdering afboets ejendele i dette tilfælde, idet alle børnene var enige med denældste bror, Niels Sørensen, at han skulle have gården i fæste, når hansamtidig lovede at være ansvarlige for bygningernes istandsættelse, samtat den nødvendige besætning var til stede. | Nielsdatter, Elle (I120192012667)
|
| 5667 | Søren Frandsen fik fæstebrev på gården den 18 august 1731, efter at hansstedfar, Søren Christensøn, havde afstået den til ham. Hvis det antages, at han har været 25 år gammel påovertagelsestidspunktet, er han altså født i året 1706 dvs 2 år efter athans far, Frands Joensen, fik fæstebrev. Han har tilsyneladende nydt en ungkarletilværelse i den første halve snesår af sit liv som gårdmand i "Lille Nørregaard", som den ganske vist ikkeblev kaldt på den tid. Han har eventuelt haft sin mor boende hos sig tilat sørge for hans forplejning. På et tidspunkt bliver han gift med Elle Nielsdatter, der er født ca. 1722og lad os antage, at hun har været 21 år gammel ved giftemålet, så harbrylluppet altså fundet sted i året 1743, hvilket passer godt nok med, atdet ældste af deres børn, datteren Kirsten Sørensdatter er født i det år. Sammen fik de 8 levedygtige børn: 4 sønner og 4 døtre. Den yngste afdisse, datteren Else, blev født i 1761. Søren Frandsen er derefter død engang inden 1778, hvor der blev påbegyndten ny kirkebog for Haurum sogn. Da der ikke findes nogenskifteretsbehandling af boet efter hans død, må enken Elle Nielsdatterhave fået bevilling til at hensidde i uskiftet bo og med børnenes hjælpholde sig sin mands fæstebrev efterrettelig. I 1789 er der nu kun 2 sønner og 2 døtre hjemme på gården. Den ældstedatter, Kirsten, er blevet gift med Niels Christensen (Rytter), som harfået den anden halvdel af Nørregården i fæste. Datteren Anne er ude attjene på andre gårde. Sønnen Christen er også gift og har fået en andenHaurum gård i fæste. han har på optællingstidspunktet 2 børn. SønnenFrands har fået en fæstegård under Søbygård Gods. Foruden Elle Nielsdatter og de 4 voksne børn opholder den 10-årige pige,Øllegaard Michelsdatter sig også på gården. hendes mor, BirtheSørensdatter har født hende uden for ægteskabet i året 1777. (Hvordan kannogen finde på at døbe en lille pige Øllegaard? Svaret skal nok findes iat der tidligere har været en kvinde i familien, der bar navnet, ellerogså har det været for at tækkes herskabet på Frijsenborg, idet der varansat en kok på slottet, hvis hustru hed Øllegaard Lihme. 2 år senere fåren datter i en anden Haurum-familie samme navn.) I 1789 døde Elle Nielsdatter og denne gang skulle der foretagesskifteretsbehandling af dødsboet, og den fandt sted på afdødes går den 16november 1787. Der blev ikke foretaget nogen registrering og vurdering afboets ejendele i dette tilfælde, idet alle børnene var enige med denældste bror, Niels Sørensen, at han skulle have gården i fæste, når hansamtidig lovede at være ansvarlige for bygningernes istandsættelse, samtat den nødvendige besætning var til stede. | Frandsen, Søren (I120192014239)
|
| 5668 | Søren Glargaard, Gdr. og Sognefoged, Højgaard, Sall, er født samme Sted 16.03.1913. Forældre: Gdr. og Sognefoged Vilhelm Glargaard, Højgaard. Hustru Maren. Bedsteforældre: FF Gdr. Jens Glargaard, Aptrup. FM Mathilde. MF Gdr. Søren Jensen, Sall Vestergaard. MM Mine. Søren Glargaard overtog i 1947 Gaarden Matr. 5a efter Forældrene med et Areal paa 36 Tdr. Ld. Glargaards Far købte den ca. 1910. Kostalden er ombygget i 1924 og der er i 1951 bygget ny Lade samt anskaffet Nutidens Maskiner og Redskaber. Normal Besætning er 15 Køer + Opdræt, 3 Heste samt Svin og Fjerkræ. Søren Glargaard overtog efter sin Fars Død Hvervet som Sognefoged i 1947. Kilde: http://www.vortsognshistorie.dk | Glargaard, Søren Marius (I120192015544)
|
| 5669 | Søren Rasmussen blev 2 november 1866 gift i haurum Kirke med MarenJørgensen. Søren og Maren havde først en gård i Vissing, hvor deres 2 første børnblev født. Derefter fik de en gaard i Lading. Her blev de 2 næste børnfødt, men så flyttede de tilbage til Haurum i 1874 og overtog "Skovgaard",matr.nr. 18 Marens forældre. Jørgen Rasmussen (Glargaard) var født i Lading den 8 april 1871. Hans far Søren Rasmussen overtog "Skovgaard" i Haurum i 1874 efter Jørgen Pedersen Mondrup, hvis datter han giftede sig med. Vidne til: Ane Kirstine Laursen #49 Døbt 19. december 1869 Haurum Kirke Vidne til: Mikkeline Laursen #53 Døbt 29. september 1877 Hjemmet Vidne til: Marie Kirstine Rasmussen #784 Døbt 17. september 1878 Lerbjerg Kirke Vidne til: Mette Rasmussen Glaargaard #88 Døbt 30. juli 1886 Haurum Kirke Vidne til: Dorthea Krestine Rasmussen Glargaard #91 Døbt 22. maj 1892 Haurum Kirke Vidne til: Karen Marie Rasmussen #101 Døbt 29. december 1878 Haurum Kirke Vidne til: Jensine Rasmussen #99 & Niels Andersen Munk #1586 Gift 17. juli 1896 Haurum Kirke Vidne til: Karen Marie Rasmussen #101 & Anders Kristian Rasmussen #1892 Gift Vidne til: Maren Niewald #1912 Døbt 22. marts 1893 Sall Kirke Vidne til: Katrine Vilhelmine Niewald #1918 Døbt 24. november 1912 Haurum Kirke Vidne til: Jørgen Rasmussen #98 & Ane Jensen #1920 Gift 8. november 1892 Skjød Kirke Vidne til: Søren Glargaard Rasmussen #1923 Døbt 22. maj 1899 Hadsten Kirke Vidne til: Kristen Glargaard Rasmussen #1927 Døbt 18. juni 1908 Haurum Kirke Vidne til: Marie Sofie Glargaard Rasmussen #1929 Døbt 2. juni 1912 Haurum Kirke Vidne til: Signe Glargaard Rasmussen #1930 Døbt 9. november 1913 Haurum Kirke Vidne til: Marie Andersen #1589 Døbt 1. august 1897 Haurum Kirke Vidne til: Thorvald Andersen #1594 Døbt 11. marts 1905 Haurum Kirke Vidne til: Niels Sigurd Andersen #1597 Døbt 29. oktober 1916 Granslev Kirke Vidne til: Søren Glargaard Rasmussen #1937 Døbt 30. juni 1907 Vitten Kirke Vidne til: Jens Marius Rasmussen #1938 Døbt 21. juli 1907 Vitten Kirke Vidne til: Maren Jensine Rasmussen #1896 Døbt 1. juni 1894 Vitten Kirke Vidne til: Rasmus Marius Rasmussen #103 & Kristine Pedersen #1936 Gift 22. november 1906 Vitten Kirke Vidne til: Jenny Katrine Rasmussen #1903 Døbt 11. september 1904 Vitten Kirke | Rasmussen, Søren (I120192015052)
|
| 5670 | Søren Rasmussen blev 2 november 1866 gift i haurum Kirke med MarenJørgensen. Søren og Maren havde først en gård i Vissing, hvor deres 2 første børnblev født. Derefter fik de en går i Lading. Her blev de 2 næste børn født,men så flyttede de tilbage til Haurum i 1874 og overtog "Skovgaard",matr.nr. 18 Marens forældre. Vidne til: Peder Christian Rasmussen #102 Døbt 17. juli 1881 Haurum Kirke | Jørgensen, Maren (I120192015062)
|
| 5671 | Søren Rasmussen var kun 3 uger gammel, da hans mor Maren Christensdatterdøde i barselengen, og da hans 2 år ældre bror Niels var "halvtosset", harderes far Rasmus Nielsen set sig nødsaget til at gifte sig igen retomgående. De 2 sønner har altsa ikke kunnet huske deres rigtige mor, mener blevet opdraget af stedmoderen Kirsten Thomasdatter. Ved moderens død i 1774 arvede Søren Rasmussen i alt 34 rigsdaler, somfaderen dog ikke så sig i stand til at udrede her og nu. Skifteforvalterenforbaremde sig da over Rasmus Nielsen og tillod at arven måtte bliveindestående i boet. I 1814 fik Søren Rasmussen fæstebrev på "Glargaard", da hans far RasmusNiels var blevet skrøvelig og havde pådraget sig en brokskade, hvorefterhan ikke længere så sig i stand til at klare gårdens drift. Hand døde dogikke før i 1829 og var da blevet 81 år gammel. I andledningen af dødsfaldet blev der på 31. dagen afholdtskifteforretning i "Glargaard". Indbo og besætning mv. blev da vurderettil 178 rigsdaler og efter fradrag af al gæld, kunne det blive til en arvpå 24 rdl. til hver af de 3 sønner og 12 rdl. til hver af de 2 døtre (3børn var døde forinden). Arven blev ikke udbetalt i rede penge, men udlagti indbo og besætning. Rasmus Nielsen var foruden det at være en almindelig gårdfæster også lægdsmand i Haurum sogn. En lægdsmand er nærmeste lokale myndighed, hvortil de værnepligtige skal melde sig til optagelse i lægdsrullen,ligesom de, når de forandre bopæl eller forlader sognet, mens værnepligtenvarer, skal melde det til lægdsmanden. Foruden dette hverv blev Rasmus Nielsen i 1791 beskikket som den første sognefoged i Haurum. Sognefogeden var dengang at betragte som enunderordnet politimyndighed, der skulle våge over god orden og påse, at diverse forskrifter desangående ikke blev overtrådt. Dette medførte også, at han næsten altid som den ene af to vidner og vurderingmænd var tilstede når skifteforvalteren afholdt skifteforretningfor et dødsbo i sognet. Som 60-årig overlod Rasmus Nielsen "Glargaard" til sønnen Rasmus, men blevboende på gården som aftægtsmand til sin død i 1829. | Nielsen, Rasmus (I120192013633)
|
| 5672 | Søskende: Hans "Tveskæg", Jens i USA & Anders i Tveersted. | Poulsen, Rasmus (I120192012533)
|
| 5673 | Søsum i Stenløse Frederiksborg Amt | Jørgensen, Lars (I120192011379)
|
| 5674 | Søsum i Stenløse Frederiksborg Amt | Jørgensdatter, Mette (I120192011398)
|
| 5675 | Søsum i Stenløse Frederiksborg Amt | Jørgensdatter, Berte (I120192011710)
|
| 5676 | Søsum i Stenløse Frederiksborg Amt | Larsdatter, Birthe (I120192011968)
|
| 5677 | Søsum i Stenløse Frederiksborg Amt | Jørgensdatter, Giertrud (I120192012069)
|
| 5678 | Søsum i Stenløse Frederiksborg Amt | Hansen, Jørgen (I120192012084)
|
| 5679 | Søsum i Stenløse Frederiksborg Amt | Hansen, Jørgen (I120192012084)
|
| 5680 | Søsum i Stenløse Frederiksborg Amt | Jørgensdatter, Karen (I120192013023)
|
| 5681 | Søsum, Stenløse, Frederiksborg Amt | Jørgensen, Lars (I120192011379)
|
| 5682 | Søsum, Stenløse, Frederiksborg Amt | Jørgensdatter, Johanne Kirstine (I120192011560)
|
| 5683 | Søsum, Stenløse, Frederiksborg Amt | Mogensen, Lars (I120192011763)
|
| 5684 | Søsum, Stenløse, Frederiksborg Amt | Mogensen, Lars (I120192011763)
|
| 5685 | Søsum, Stenløse, Frederiksborg Amt | Knudsdatter, Karen (I120192012008)
|
| 5686 | Søsum, Stenløse, Frederiksborg Amt | Poulsen, Knud (I120192012238)
|
| 5687 | Søsum, Stenløse, Frederiksborg Amt | Jørgensdatter, Johanne Kirstine (I120192012386)
|
| 5688 | Søsum, Stenløse, Frederiksborg Amt | Poulsen, Hans Andreas (I120192013165)
|
| 5689 | Søsum, Stenløse, Frederiksborg Amt | Andersen, Ingeborg Birthene (I120192013321)
|
| 5690 | Søsum, Stenløse, Frederiksborg Amt | Olsdatter, Anne (I120192014265)
|
| 5691 | Taarnby kirke, Taarnby sogn, København | Michelsen, Lars (I120192016892)
|
| 5692 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Familie: Nulevende / Nulevende (F1080)
|
| 5693 | Tårnby sogn, Sokkelund herred, København amt. | Kilde (S119331999)
|
| 5694 | Tårnby sogn, Sokkelund herred, København amt. | Kilde (S119332000)
|
| 5695 | Tårnby sogn, Sokkelund herred, København amt. | Kilde (S119332001)
|
| 5696 | Tårnby sogn, Sokkelund herred, København amt. | Kilde (S119332002)
|
| 5697 | Tårnby sogn, Sokkelund herred, København amt. | Kilde (S119332003)
|
| 5698 | Tårnby sogn, Sokkelund herred, København amt. | Kilde (S119332004)
|
| 5699 | Tårnby sogn, Sokkelund herred, København amt. | Kilde (S119332005)
|
| 5700 | Tårnby sogn, Sokkelund herred, København amt. | Kilde (S119332117)
|